✔ Fragt 49,- Fri fragt over 499,-
✔ Levering 1-3 dage
✔ Sikker nethandel
 

HÅNDKLÆDER

Luksus håndklæder i flotte designs, i enten ensfarvet eller med striber. bySKAGEN håndklæder passer ind i alle hjem og kan matches til alle badeværelser. Alle håndklæderne kan tåle både 60º vask og tørretumbler, uden krymping af bort. Du finder vores store udvalg af kvalitets håndklæder, badehåndklæder og gæstehåndklæder herunder, hvor alle designs dækker over flere størrelser. Håndklæder fra by Skagen er altid vævet i 100% ren bomuld. 


Håndklæder, badehåndklæder, gæstehåndklæder og strandhåndklæder

Håndklæder skal selvfølgelig føles bløde og rare mod huden. Hos bySKAGEN finder du luksushåndklæder i en lang række størrelser, fra små gæstehåndklæder til store badehåndklæder og strandhåndklæder. Håndklæderne fås i flere farver med eller uden striber, og alle designs fås i flere mål, så du nemt kan vælge matchende håndklæder i alle de størrelser, du har brug for. bySKAGEN-håndklæder er altid vævet enten i 100% bomuld eller i et miks af 60 % bambus/40 % bomuld. Alle vores håndklæder tåler både vask ved 60º samt tørretumbling. Bestil nye håndklæder hjem til badeværelset her, og få dem leveret inden længe.

Alt i luksushåndklæder til hele familien

Håndklæder er helt uundværlige, og livet er ganske enkelt for kort til dårlige af slagsen. Trænger dine nuværende håndklæder til en udskiftning, håber vi, at du vil vælge nye luksushåndklæder fra bySKAGEN i stedet, og dermed opleve glæden ved håndklæder i en slidstærk, men stadig ultrablød kvalitet, så alle dine bade kan slutte ekstra godt.

Her på siden kan du gå på opdagelse blandt alt fra små vaskeklude og gæstehåndklæder til de helt store badehåndklæder og strandhåndklæder. Vi forhandler også flere af de populære hammam-håndklæder, der kendes fra tyrkiske bade. Uanset hvilke håndklæder, du står og mangler, kan du derfor nemt finde håndklæder her, der passer til dine og familiens behov.

Vælg matchende håndklæder eller håndklæder i forskellige farver

Hvor nogle foretrækker håndklæder i præcis samme farve rundt på hele badeværelset, bliver andre i godt humør af at se håndklæder i mange forskellige farver på badeværelsets knager. Med det brede udvalg af farver, vi kan tilbyde her hos bySKAGEN, kan du få det præcis, som du allerhelst vil have det, og i sortimentet finder du både håndklæder i lyse, afdæmpede farvetoner og i mere iøjnefaldende pangfarver, der virkelig giver rummet noget karakter og personlighed. 

Hvor mange håndklæder skal man have?

Hvor mange håndklæder, du har brug for, er selvfølgelig meget individuelt og kommer i høj grad an på, hvor ofte du vasker dine håndklæder. En god tommelfingerregel er at have tre badehåndklæder per person i husstanden. På den måde vil der oftest altid være et rent håndklæde tilgængeligt. Sørg eventuelt for flere badehåndklæder til rådighed, hvis du ofte har overnattende gæster, og husk også ekstra af de mindre håndklæder til at tørre hænderne i efter håndvask.

Mange bakterier trives godt i lune og fugtige miljøer, og du bør derfor skifte dit badehåndklæde ofte. Især hvis du ikke har adgang til at tørre dit håndklæde effektivt efter badet. Vi anbefaler, at du skifter dit badehåndklæde ud med et rent ca. hver 3. dag og generelt sørger for god udluftning på badeværelset, så rummet bliver mindre fugtigt.

Hvorfor vælge håndklæder i 100% vævet bomuld?

Langt de fleste håndklæder fra BySKAGEN er produceret i 100% vævet bomuld, der er et materiale med flere gode egenskaber. Blandt fordelene ved vævet bomuld kan eksempelvis nævnes:

  • Vævet bomuld tørrer hurtigt, så du slipper for våde håndklæder på badeværelset.
  • Vævet bomuld har en høj absorberingsevne, så du ikke skal bruge lang tid på at tørre dig efter badet.
  • Vævet bomuld er slidstærkt, så dine håndklæder kan holde i mange år.
  • Vævet bomuld er et meget blødt materiale, der bevarer sin blødhed trods hyppig brug og mange vaske.

Hvorfor vælge håndklæder i bambus?

Hos bySKAGEN kan vi, foruden vores udvalg af håndklæder i 100 % vævet bomuld, også tilbyde en serie af håndklæder i et miks af 60 % bambus og 40 % bomuld. Ligesom bomuld har bambus flere gode egenskaber, og du får derfor glæde af følgende fordele, når du vælger vores håndklæder i bambus-bomuldsmix: 

  • Bambus har antibakterielle egenskaber, der hæmmer bakterievækst og dårlig lugt i dine tekstiler. 
  • Bambus er et skånsomt og blødt materiale, der fungerer ekstra godt til dig med sensitiv hud. 
  • Bambus har en høj absorberingsevne, og håndklæder i bambus kan suge meget vand uden at komme til at føles fugtige. 

Luksushåndklæder i elegante designs med eller uden striber

Hos bySKAGEN har vi valgt at holde vores designs helt simple, og du kan derfor vælge mellem enten helt ensfarvede håndklæder eller håndklæder med vores karakteristiske striber, der giver et lidt anderledes, men stadig meget enkelt udtryk. De minimalistiske designs sikrer, at vores håndklæder passer ind på ethvert badeværelse, og at stilen på dem ikke går af mode trods skiftende interiørtrends. bySKAGEN-håndklæder er dermed et sikkert valg og en rigtig god investering, når du står og mangler nye, lækre luksushåndklæder, som du kan have glæde af i mange år.

Køb nye luksushåndklæder online hos bySKAGEN

At købe nye håndklæder kan for mange føles som en meget praktisk og ofte ret kedelig opgave, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Når du vælger håndklæder i rigtig god kvalitet fra bySKAGEN, vil du højst sandsynligt opleve virkelig at komme til at glæde dig til at få de nye håndklæder hjem, så du snart kan tage dem i brug. Nye håndklæder fra bySKAGEN emmer nemlig af luksus og kan sagtens være lige den lille smule selvforkælelse, du søger til dig og din familie. Det er ofte de helt små ting i hverdagen, der gør den største forskel, og det ér altså bare en bedre oplevelse at stige ud af badet, når der venter et lunt og blødt luksushåndklæde at tørre sig i.

Vælg dine foretrukne håndklæder blandt vores mange størrelser og farver, og køb online her med hurtig levering inden for 1-3 hverdage samt mulighed for gratis fragt ved køb for over 499 kr.